Når Ord Under Himlen har fundet sine tre forfattere i en H.C Andersensk hat og disse har fået overrakt Forfatterpriserne for dette års arrangement af en kompetent hattemager og prisoverrækker i Kongens Have den 30.8 - da er klokken blevet ca 17.00. På dette særlige tidspunkt drager en del poeter i retning af Riz-Raz i Kompagnistræde, kbh K.
*
– Riz-Raz i Kompagnistræde 20 1203 Kbh K
*
Erfaringen har lært os, at der brændes godt igennem ved et oplæser-arrangement som Ord Under Himlen - sulten er en autonom personlighed som kræver tilfredsstillelse – og det skal den få. Det er da klart.
I år var det nødvendigt, at tænke i retning af en spiseliste. Det ville blive for svært, at bestille bord på det salige Riz-Raz uden at vide hvor mange vi skulle bestille bord til.
Så der findes altså den her spiseliste.
Mange poeter har også husket at melde sig til. Vi er op omkring de 55 på listen. Selv om spiselisten er ved at lukke sig – er der endnu enkelte pladser.
Så sidder du der poet, er du sulten, har du glemt at melde dig til, så send hurtigt en mail til os på ordunderhimlen@gmail.com
*
Foto er fra Riz-Raz’s Hjemmeside: http://www.rizraz.dk/1/16/rizraz-blaa.html